Weezer

Der er gået lang tid siden Weezer udgav deres debutalbum. Mere end ti år faktisk. Tilbage i 1994 var bandet et forfriskende pust i slipstrømmen på grunge-bølgen, og deres bebrillede, humoristiske og punkede powerpop gik rent ind. Men det var dengang.

Siden da har frontmand Rivers Cuomo nemlig systematisk forsøgt at forhindre yderligere succes. Han vendte tilbage til sine Harvard-studier, han skrev et konceptalbum, og han nedlagde endda forbud mod musikvideoer med originale ideer, som den Spike Jonze instruerede til single-hittet ‘Buddy Holly’. At sælge plader er at sælge ud, må han have udtænkt en sen nattetime over lidt akademisk læsestof. Men selv om han har gjort det så soleklart, at han ikke ønsker vores selskab, så er trofaste fans vedholdent fortsat med at købe Weezer-plader.

Men på gruppens femte album har Cuomo endelig fundet den rette formel for fiasko. ‘Make Believe’ er en guitarkværnende, grå masse komplet blottet for hooks, mindeværdige melodier og tekster med mening. Om det er hans universitetskarriere, der har fostret ideen er uklart, men han har besluttet sig for at ty til collegerock fra den nederste skuffe i skrivebordet.

Og for ligesom at vise, at han stadig kunne skrive de der uimodståelige ørehængere, hvis han havde lyst, så indledes albummet med den suveræne ‘Beverly Hills’. En ørefigen til det overfladiske liv på den amerikanske vestkyst, pakket ind i et rytmisk riff, der kilder smilebåndet. Et effektivt ‘fuck jer’ til fanskaren. Fuck dig selv, Rivers.