The Tears

Da Suede i 1994 udgav ‘Dog Man Star’ lå verden for deres fødder. Makkerparret Anderson og Butler havde skabt et mesterværk, der skulle bane vejen for gruppens internationale gennembrud.

Men noget gik galt. De to sangskrivere røg i totterne på hinanden, Bernard Butler smækkede brutalt med døren, og forsanger Brett Anderson var overladt til sig selv.

Her, mere end ti år efter bruddet, er et af Englands mest markante sangskriver-par omsider blevet genforenet. Suede er død. The Tears lever. Og ‘Here Come The Tears’ er et stærkt comeback.

Ikke at The Tears-debuten præsenterer revolutionerende nyt materiale. Lyden ligger ikke fjern fra tidlig Suede, og ‘Here Come The Tears’ sniger sig ind af den samme dør, som Butler i sin tid smækkede så hårdt i.

Det ulige par har uden tvivl savnet hinanden, og forløsningen er mærkbar det nye album igennem. Brett Anderson har tydeligvis genfundet gnisten efter at have trykket pauseknappen ind i 2003, og samtidig lyder Butlers guitar berusende veltilpas ovenpå genforeningen.

Resultatet er ganske iørefaldende, de 13 numre byder på storladen melodisk guitarrock, og med numre som ‘Refugees’, ‘Lovers’ og ‘Imperfection’ beviser Anderson og Butler, at hit-potentialet stadig flyder stærkt fra den fælles pen. Nye safter i gamle flasker ja, men uden bundfald eller dårlig eftersmag. England har fået et savnet makkerpar tilbage i topform.