Roskilde 05: Devendra Banhart – Han er sine fans’ største fan

Pavilion-teltet er varmere end et ophedet telt i campingpladsens morgensol. Og så er Devendra Banhart ikke engang gået på scenen. Hundredvis af helt, helt unge piger står med vidt åbne øjne, blanke af forventning. De står her for at se den mystiske mand vikle sine indviklede og sære sange ud for næsen af dem, høre ham klemme sin indadvendte lavmælthed ud gennem et uafkodeligt smil, og måske et splitsekund øjenkontakt.

Men det er ikke det, Devendra kommer for. I dag er han nemlig udadvendt, smilende og tæt knyttet til backing-bandet klædt i tøj fra et lærerværelse i 70’erne. Dagsordenen står på tætspillet og rutinereret folk-musik, når den er bedst, naturligvis med varme hilsner til rock fra 70’erne -helt ud til en rocket fortolkning af Lauryn Hills ‘Doo Wop (That Thing)’. Publikum elsker det hele. Devendra Banhart elsker, at publikum elsker det hele, for det bedste han ved, er hans fans. Han “mang-ke tack’er” dem, går syngende gåture blandt dem, kaster trøjer ud til dem og inviterer dem alle sammen på festivalspladsens Gringo Bar efter koncerten.

Først til allersidst og i et ekstranummer ankom den Devendra Banhart, man kender fra pladerne, med en helt loyal udgave af ‘A Sight To Behold’. Og de hundredvis af helt, helt unge piger blev lige en tand mere loyale på fanskalaen.