Fall Out Boy

Navnet er tåbeligt. Titlerne er endnu værre. Men musikken er faktisk ikke helt så tosset.

Godt nok bevæger amerikanske Fall Out Boy sig i grænselandet mellem emo og poppunk, hvor bands som Jimmy Eat World og til dels Sunny Day Real Estate for længst har været. Men den amerikanske gruppe besidder en fin sans for at kreere flere ørehængere, der ikke kun ville kunne gøre sig godt på Boogie-listen, men også på playlisten på iPod’en.

Den tur vil den på én gang sødmefyldte og tungt rockende ‘Sugar, We’re goin’ Down’ for eksempel med sikkerhed kunne klare med sit powerfulde omkvæd og ulmende vers.

Og lige sådan er der en lille håndfuld numre, der gør sig til i alt sin punkrockende fremtoning – med små opfindsomme detaljer hist og her som et 80’er klingende åh åh-kor i ‘Of All The Gin Joints In All The World’ ikke ulig Adam And The Ants eller et fuldtvoksen herrekor i ‘Our Lawyer Made Us Change The Name Of This Song Se We Wouldn’t Get Sued’.

Udover de ligegyldigt lange sangtitler kan pladen som helhed imidlertid ikke holde helt niveau. Sangene falmer desværre stødt og roligt i kvalitet og opfindsomhed, og Fall Out Boy begynder på pladens sidste halvdel at lugte lidt for meget af forudsigelig og strømlinet poppunk, end godt er.

Hatten af for et band, der forsøger at bringe lidt frisk luft til en hårdtprøvet genre. Ærgeligt, de ikke formår at gøre det hele vejen. Tre store stjerner.