Jens Lekman

“Oh, you’re so silent, Jens. Well, maybe I am, maybe I am”, synger det svenske popfænomen Jens Lekman på det udødelige hit ‘Black Cab’. Og ja, det er du sgu, Jens. Altså stille på den der ungdomsmelankolske måde, hvor man lige skal træde sine skosnuder i stykker, før man får sagt hej til hende den søde pige, der jo egentlig bare er helt vild med én.

For pigerne, og drengene for den sags skyld, er vilde med Göteborg-crooneren. Hans blanding af lyrisk sortsind og opløftende popmelodier er genial. Det fandt mange ud af sidste år, da albummet ‘I Said I Wanted to Be Your Dog’ udkom, og nye fans får nu, med denne opsamling, chancen for at få alle Lekmans tidlige kompositioner med på cd-hylden.

Selvom Lekman dengang kaldte sig Rocky Dennis er sangene fra samme skuffe som albummet. En skuffe, der nok også har indeholdt lidt Morrissey, og som ellers er fyldt til bristepunktet med kærlighedspoesi. Svenskeren kunne såmænd nemt have grebet en guitar og lavet sorgmodige singer/songwriter klimperier, men det gjorde han heldigvis ikke. I stedet valgte han at bruge piano, strygere, horn, håndklap, og hvad der ellers skal til for at skabe de finurlige popsange, der så smukt skaber kontrasten til hans melankolske vokal.

I forhold til albummet vinder opsamlingen på, at den bærer præg af tidligere tider, hvor Lekman endnu ikke gik meget op i produktionen, men valgte at beholde den rå, lo-fi lyd, der passer hans personlige perler så fint.

‘Black Cab’ er uden tvivl bedst, men gengangerne fra albummet, ‘Maple Leaves’ og ‘Julie’, er også gode, mens ‘Jens Lekman’s Farewell Song to Rocky Dennis’ er svenskeren i bedste Morrissey-stil. ‘A Man Walks Into a Bar’s simplicitet viser hvor meget Lekmans vokal kan bære alene, og så er ‘F-word’ smuk, smuk, smuk.

Det er sagt før, men det kan kun være et spørgsmål om tid, før Jens Lekman for alvor fanger musikmanegens opmærksomhed. For selvom du da nok er lidt stille, Jens, så er du det på en satans opmærksomhedsvækkende facon.