Ikke én tone ligger skævt på Kanye Wests ‘Late Registration’

Det er en klassisk situation. Cirka halvandet år er gået siden Kanye Wests debutalbum ‘The College Dropout’ kom ud af det blå og med et brag landede på hitlister verden over. Én svale gør som bekendt ingen sommer, og mange har spurgt sig selv, om Kanye ville kunne levere en værdig efterfølger.

Og svaret er … (trommesolo): Ja! Der er intet overraskende på ‘Late Registration’. Titelmæssigt bliver Kanye i universitets-terminologien og lægger sig musisk ligeledes elegant i slipstrømmen på ‘The College Dropout’ og andre velproducerede Kanye-projekter som Commons ‘Be’.

Det er strømlinet, poleret og yderst velproduceret. Ikke en tone eller trommeslag ligger skævt. Kanye har i vanlig stil gravet i soul- og r&b-arkiverne og strør med rund hånd svingende melodiske hooks, af blandt andet Shirley Bassey og Curtis Mayfield, ud mellem pompøse keyboard- og trommearrangementer, mens han fokuseret og overbevisende rapper om fattigdom, sygdom og succes.

Han har måske indfriet ‘The American Dream’, men sulten er der stadig hos Chicago-musikeren. Nogle vil brokke sig over mangel på fornyelse fra Mr. West, og die hard-hiphoppere vil måske brokke sig over, at ‘det er for mainstream’. Alt sammen rigtigt.

‘Late Registration’ lyder som hiphop gør det i dag på de polerede sendeflader, hvortil albummet nok snart skal levere en fem-seks kassehits.

Det er melodisk, fængende og gennemproduceret. Og det lyder skidegodt.