Voks

Hvis man som band kan skrive “John Peel-favorit” på cv’et, er det lidt nemmere at tiltrække sig opmærksomhed. Det privilegium har danske Voks, og når man lytter til det netop udkomne minialbum ‘Darklands’, forstår man så udmærket, hvorfor han ikke druknede i mængden af alternativ musik i Peels gigantiske samling.

Lytterens opmærksomhed fanges denne gang af ti korte, skæve kompositioner, som er både meget opfindsomme og meget anderledes, men som desværre også har tendens til at blive lidt for skæve. Lidt for ofte lægger de sig helt ned.

Allerede når man står med cd’en i hånden, har man en klar fornemmelse af, at Voks er ikke helt som de andre. Dee flotte, men kryptiske, tegninger på coveret skaber en vis mystik, og selv størrelsen på cd’en falder i øjnene. De normale fem tommer er her erstattet af tre – retfærdigvis skal det nævnes, at dette selvfølgelig også er en standartstørrelse, så din cd-afspiller komme ikke i problemer.

På den måde er der blevet plads til godt 20 minutters intelligent legestue, masteret af den danske éner Goodiepal, eller som han hedder nu til dags G-Man Gaeoudjiparl, hvis fans ‘Darklands’ unægteligt også vil appellere til. Voks leger nemlig de samme lege som Goodiepal. De lege hvor det går ud på at få kukur og dybe jungletrommer til at gå op i en højere enhed, og hvor der gives en ekstra bonus, hvis det lykkes at spæde op med et mærkeligt strengeinstrument eller ubestemmelige computerlyde.

På Darklands lykkes det ind imellem, og så blive legen også vanvittigt sjov og spændende for os andre. Imidlertid balancerer det hele tiden på grænsen til at blive for meget af det gode, og når det bliver allermest skævt, mister Voks balancen og falder ned på den forkerte side af den grænse.