Washer

Nogle gange kan musik være nok så velproduceret og ambitiøs uden at det dog gør det store væsen af sig. Som på hvide kartofler kogt til perfektion med en anonym sovs lavet helt som i opskriften, er det svært at sætte en finger på det. Det er til stede, og fungerer som det skal, men det fortæller ikke, hvorfor man som lytter får noget ud af at vælge netop det frem for noget andet. Og man undres lidt over, hvad der egentlig er meningen med at udgive det. Desværre indfinder ‘Trains and Attitude’ sig på grænsen til at være i den kategori af musikudgivelser. Den hverken generer eller imponerer i andet end glimt.

Man bydes som lytter på en mild og forholdsvis ukompleks udgave af Breakcoregenren. I og for sig starter det meget fint på åbneren ‘Recapture’, der ligger ud med et fremadrettet og dansabelt tema i den uorganiske ende af skalaen. De instrumentsamples, som ofte er en del af genren, udebliver, og desværre gør udviklingen det samme. Det er som om, at nummeret, der er en udmærket eksponent for resten af albummet, aldrig kommer ordentligt ud af introen, og man mister hurtigt lysten til at lytte koncentreret efter. En lyst man albummet igennem får tilbage fra tid til anden, men som man hver gang mister hurtigt igen.

De bløde breakbeats antager momentvis spændende former, og på eksempelvis ‘Distance’ er det udmærkede vokalarbejde et friskt pust, der opjusterer forventningerne til resten af albummet. Forventninger der, efter flere minutters tomgang, endnu engang daler hele vejen igennem det følgende nummer. Og sådan forsætter det hele vejen mod enden.

Washer viser tydeligt potentiale, og tager flere steder alvorligt tilløb til at blive rigtig gode, men hver gang mister de fart inden de springer, og det bliver aldrig til mere, end noget man har hørt før, blot i en lidt mere solid udgave. Det er aldrig dårligt, højst ordinært og halvkedeligt, og de glimt, der skulle gøre det hele værd, er denne gang alt for korte.