Nine Black Alps

Tænk at være teenager med alle de problemer, der følger med. Du har humørsvinger, passer ikke ind nogen steder, og ingen tager dig alvorligt. Det er lidt den følelse, man får, når man lytter til ‘Everything Is’, for her bliver der kørt meget i netop den rille. Der bliver rocket tungt og larmende, og så bliver der tilsat et par følsomme ballader til at bløde op.

Desværre er det hverken interessant eller vedkommende. Dertil har Nine Black Alps ganske simpelt for lidt at byde på, både lyrisk og musikalsk. De er unge, vrede og sortseende, hvilket tydeligt skinner igennem i deres musik. Her er masser af trommer og energiske guitar-riffs, garneret med livstrætte tekster, der stort set alle handler om svigt, afsavn og om ikke længere at have hende dér, som man nu er så vild med (linjerne ‘Is there any wonder why I bother? / Hanging ’round to take the pain’ opsummerer egentlig fint tekstuniverset). Men det er for endimentionelt og smager af for meget form og for lidt indhold.

En opdateret version af grunge er, hvad det bliver til, og det er uheldigt, at et band, som sværger til at rocke, fungerer bedst på de få stille numre. Sangene ligner hinanden for meget, er skåret efter den velkendte vers-omkvæd-vers-formular, og efter 33 minutter er albummets 11 sange overstået. For så vidt er den formel ganske udmærket, men lidt variation er tiltrængt.