Kero

Kero har tidligere udgivet på så toneangivende labels som Shitkatapult og Bpitch Control. Alene af den grund kunne man have forventet mere, end man får på ‘Kerologistics’. Her ryger han nemlig i electronicaens mest frygtede fælde, at forsvinde i mængden.

Små abstrakte beats danser med en computers lyde henover lette synthesizerlag, og danner dét en udenforstående med garanti ville kalde vaskeægte blipblop musik. Aphex Twin-inspirationen er tydelig, og således vil tilhængere af netop hans mere tilgængelige produktioner heller ikke gå helt galt i byen med dette album. Modsat vil de formentlig heller ikke finde den store begejstring. Selvom albummet faktisk kan sige sig fri for decideret dårlige numre, har det nemlig det problem, at det ikke for alvor udmærker sig ved noget.

Hver evig eneste uge udkommer der i samme og beslægtede genrer et utal af nye albums. Af den grund kan man heller ikke forvente, at de er nyskabende, eller for dens sags skyld bare originale, hver gang. Men er de ikke det, ja, så kan man med god ret kræve, at de kan noget andet. Det kan være i form af dansable rytmer, smukke arrangementer, fængende pophooks eller lignende, og selvom den slags lyspunkter findes på ‘Kerologistics’, så er det i et fåtal. Eksempelvis er de fine breaks på nummeret ‘Cracktrackedit’ undtagelsen, der bekræfter reglen om, at ‘Kerologistics’ er et ordinært og lidt for anonymt album.