Angie Reed

Den amerikansk-italienske multikunstner med base i Berlin, Angie Reed, har for anden gang rystet solo-electro-posen. Ud af den er raslet hele 17 nye numre, og det er cirka 8 for mange. For mindst halvdelen af numrene falder til gulvet som tilfældigt improviserede brudstykker af noget, der kunne være blevet interessant, hvis der var investeret mere energi i hvert enkelt.

Det tidligere Stereo Total-medlem kombinerer på det nye album lige som på sit forrige, ‘The Best of Barbara Brockhaus’, sin musik med et animations-show på scenen, og hendes ‘hip floppede ghetto techno’ – som pladeselskabet Chicks on Speed meget passende karakteriserer musikken – gør sig garanteret bedre, når man oplever den akkompagneret af scene-showet.

Angie Reeds talent er bestemt til stede. Det beviser hun eksempelvis på singlen ‘Hustle a Hustler’ og ‘Longest Days in Summertime’. Men hendes kraftfulde udtryk bliver desværre så fortærsket og vrangvridende i længden, at det bliver meget svært fordøjeligt – ikke mindst, fordi Reed en stor del af tiden sætter en dyd i at synge pivfalsk, når hun altså ikke råber som en kvindelig Johnny Rotten. Det er der for så vidt intet galt i, så længe der altså er mening med galskaben.