Camille Jones

Man kan have nok så mange forbehold overfor dansk pop, soul og r’n’b. Det er for pænt. Det er for overproduceret. Men fordommene blev gjort til skamme med ‘Surrender’, da den udkom sidste år. Nu er den genindspillet i en international version – og det har den ikke taget skade af.

Ved første nummer mødes man af en insisterende og forførende stemme, som leder dig ind i en helstøbt plade, der er svær ikke at synes om. Det er nok derfor, at det amerikanske label Tommy Boy har signet hende, og nok også derfor, at hun ligger nummer 14 på den amerikanske Billboard Dancechart med singlen ‘The Creeps’ remixet at Gauzz.

For det første er Camille Jones ikke stilren. Hun stiller sig et sted mellem Goldfrapp og Kelis. Hendes lyd er krydret med originalitet, elektronik og en tung bas, der får det til at vibrere i mellemgulvet. For det andet er hun uhørt sexet på en voksen måde. På den rigtige og ikke fabrikerede måde.

Titlen på Madonnas nye plade, ‘Confessions on a Dancefloor’, havde passet godt til Camilla Jones’ album. For det føles, som om hun fortæller dig noget dybt personligt på et dansegulv en sen nattetime. Den valgte titel, ‘Surrender’, er nu heller ikke helt hen i vejret – for det er netop, hvad man gør.