O.C.

Der er ganske få i dagens hiphop-verden, der laver musik efter devisen »If I talked it, I lived it«. Et udtryk, der i 1994 blev synonymt med rapperen O.C. og ikke mindst det klassiske nummer ‘Time’s Up’. I et årti har han kæmpet med at leve op til det lyriske fænomen, som han dengang blev udråbt til. Det lykkedes ikke på to’eren ‘Jewelz’, og siden har der været stille omkring ham.

Nu forsøger han at genfinde sig selv på det californiske pladeselskab Hieroglyphics Imperium med et album, der emmer af straight-up-hiphop. O.C. er ikke bange for at gå i kødet på andre rappere, selv om han på den sublime ‘I’m Da Boss’ proklamerer, at han har været for afholdende overfor opreklamerede og materialistiske rappere, der ikke har hold i virkeligheden. Og på ‘The Good, The Bad, The Ugly’ viser han fænomenal klasse ved at udpensle tre forskellige sider af sig selv som menneske og rapper. Det giver et fremragende indblik i, hvorfor hans musik og tekstunivers lyder, som det gør.

O.C. besidder et fremragende flow og formidler sin lyrik med en autoritet, der kan redde de fleste jævne produktioner fra døden. Det sker et par gange i løbet af pladens 18 numre, hvor produktionerne bliver for uinspirerende, storladne og flyvske. Men mest af alt er det tung og ærlig hiphop med raffinerede og detaljerige fortællinger fra livet på gadeplan.