The Dolls

Der må have været tændt for mikrofonerne konstant i musikerparret AGF/Delays The White Room-studie i Berlin igennem det sidste år. I foråret udgav de sammen det mesterlige album ‘Explode’. Siden har tyske Antye Greie-Fuchs haft travlt med at producere rapperen Quio’s debut-album og sit eget kommende solo-album, imens har finske Vladislav Delay dels genudsendt sit gennembruds-album under det club-orientede Luomo-alias, ‘Vocalcity’ , og dels har han defineret sin særegne klirrende ambient-lyd med det nye album ‘Four Quarters’.

Sideløbende med de forunderlige fornyelser i krydsfeltet mellem det elektroniske og det akustiske har parret haft en ny ven på besøg. Det drejer sig om filmkomponisten Craig Armstrong, der, udover at kunne skrive scores til film som ‘Romeo+Julie’, ‘Moulin Rouge’ og ‘Ray’ på sit cv, kan fylde gryn i lommerne for hits til store navne som Madonna, U2 og Massive Attack.

På The Dolls-albummet har Armstrong sat sig pænt bag klaveret og bidraget med lettere opløftende tangent-tilføjelser til Delays opklippede univers af intense beats og bas i konstant bevægelse og AGF’s ligeså varierede lyrik- og vokalarbejde.

Frem for som fortællinger, træder albummets oplagte filmiske kvaliteter frem som impressionistiske storbyvandringer. Cirklende og opsøgende, så billedet konstant forvitres og fokuseres med nye afvekslende opdagelser. Man genkender bagagen fra hver af de tre kulturelle globetrottere, men først og fremmest oplever man endnu engang helt nye billeder af lyd.