Judith Juillerat

Det er sjældent, man støder på elektroniske musikere nu om dage, der laver deres musik uden hjælp fra en laptop. Men det er netop tilfældet med franske Judith Juillerat, der i det hele taget adskiller sig fra normen af elektroniske musikere ved at være kvinde, midt i trediverne og mor til to børn.

På oldschool-facon bygger den franske musiker med det utroligt velklingende navn sine kompositioner op på en 16-spors båndoptager ved hjælp af både analog og digitale synthersizerlyde, trommemaskiner og minisamplere kombineret med sparsom akustisk guitar og klaver. Oveni det sfæriske lydbillede messer Juillerat sine minimalistiske tekster med sin beskedne luftige vokal og tyk fransk accent. Resultatet er et hyper-intimt og skrøbeligt album, der vugger én i søvn med sin noget udynamiske karakter.

Helt galt i byen går man ikke ved at sammenligne den franske husmor med tyske Barbara Morgenstern eller for den sags skyld Lali Puna i deres allermest minimalistiske og eksperimenterende øjeblikke. Selv nævner Juillerat blandt andre Einstürzende Neubauten og Apparat som inspirationskilder.

Under synonymet Liliom var Juillerat en af vinderne blandt 600 deltagere i Björks remix-konkurrence til velgørenheds-albummet ‘Army of Me -Remixes and Covers’ i foråret. Nummeret ‘A(r)mour’ er også inkluderet på dette jævne debutalbum.