Belong

Man skal ikke sige New Orleans ret mange gange, før de fleste helt automatisk tænker på traditionel jazz, men sådan behøver det ikke være. Faktisk kommer man ikke meget længere væk, end New Orleans duoen Belong gør på debutalbummet ‘October Language’. Selv nævner de William Basinski og Fennesz som inspirationskilder, og at dømme efter albummet, har de to bestemt også sat deres tydelige præg.

Den glade, svingende New Orleans-tradition, er altså langt fra tilstedeværende, her hvor det går langsomt fra første til sidste sekund. Albummet består af otte stilmæssigt meget ens numre, hvorpå Belong forsøger, at fremprovokere noget af den næsten trancedannende magi, som forbilledet Basinski mestrer så suverænt i sine ambiente lyddroner. Den uopmærksomme lytter, vil nok primært høre en omgang vilkårlige støjkilder boltre sig mellem hinanden, men tag ikke fejl, tilfældigheder findes ikke i Belongs kompositionsunivers. Hver enkelt komposition består af en række meget følsomme ambient- og støjlags sammenspil med hinanden. Af det sammenspil opstår et mindst ligeså følsomt, men på samme tid storslået lydbillede, der, når det er smukkest, efterlader lytteren med hængende underkæbe, men som desværre også bruger for langt tid, på at bygge op til disse tryllebindende passager.

Med andre ord kræver Belongs debut tålmodighed af lytteren. Tålmodighed som til gengæld belønnes med store, men desværre og for få og for korte højdepunkter. Prisen er en anelse høj, men dog ikke urimelig.