Jomi Massage

I en politisk højspændt tid er det både oplagt og vovet at lade kunsten kommentere. Oplagt fordi kunsten i sig selv afspejler dagsordenen – uanset hvor ømtålelig den måtte være – og vovet fordi man som den udøvende kunstner meget let kan blive lagt i en halv nelson midt i debatten. Jomi Massage har taget chancen sammen med den erfarne jazzvirtuos Lars Møller og DR Big Band, og med en række bimlende melankolske klagesange minimeres afstanden mellem følelser og politik.

Udgivelsen består af to udgaver af samme materiale fordelt på hver sin skive. Den ene (den med DR Big Band) er moderat storladen, til tider ligefrem hårrejsende, men ret beset kommer Lars Møllers flotte arrangementer og de 19 musikeres jazzede anstrengelser ikke helt til deres ret på et par sølle stuehøjtalere. Størrelsesforholdet passer simpelthen ikke og stort set samtlige sange skriger på en rummelig koncertsal (en af dem med store og dybe lænestole til publikum).

Derimod fungerer den anden del (den med den mere genkendelige Jomi-lyd) langt bedre. Den lidelses/længselsfulde vokal fungerer godt med et big band i baggrunden, men i selskab med tøvende alt. rock og sporadisk elektronica tager den på retfærdig vis følelsernes fakkel i hånden og smyger sig forrest i feltet. Og det udtryk er meget, meget lettere at være i enerum med.