Hess is More

Laborantkitlen sad godt på Mikkel Hess, da han udgav debuten ‘Tip Top Dynamo’. Det var den naturlige uniform, når utraditionelle instrumenter, køleskabslyde og mikroelektronik skulle sammensættes. Det sfæriske og de generte klange har på efterfølgeren ‘Captain Europe’ ikke forladt enmandsprojektet Hess is More, men har nu fået selskab af beat-programmeringer og flere gæstemusikere.

Foruden multimusiker, burde der også stå kosmopolit på Mikkel Hess’ visitkort. Der bliver budt på serbokroatisk sniksnak med trædeorgel og duet med israelske Michal Cohen på ‘Love Me Do’. De organiske og løse konstruktioner afløses gennem hele pladen af dansable beats og skabelontænkning. ‘Farfisa Rumba’ har her fat i den lange ende med sløv drømmeelektro, bitreduceringer og en opbygning, der rummer kreativitet og forfinede modulationer. Resten af pladen grænser til ligegyldigheder med ‘Yes Boss’ i rollen som det fejlslagne hit. Hvem gider i 2006 overhovedet at høre på dårlig engelsk accent?

‘Captain Europe’ har som udgangspunkt sat sig på en slidt stol. Akustisk jazz og elektroniske beats er en kombination, der er set utallige gange. Hvis man ikke lægger rullekraven fra sig og tør give lytteren blod, sved og tårer, rummer genren et musikalsk tomrum. En påtaget ironisk distance eller kryptiske sangtitler hjælper ikke til at opretholde lyttelysten, eller til at fjerne fokus fra at ‘Captain Europe’ i bund og grund er et usammenhængende album.

Alle de bedste intentioner er på plads, når Mikkel Hess vil sende lytteren på en times charterrejse. Men på ‘Captain Europe’ er det ikke meget bedre, end at købe frysetørret kaffe eller kartofler på glas. Det taler hverken til appetitten eller hjertet.