- Robert Smith stirrer sin egen dødelighed dybt i øjnene på The Cures første album i 16 år
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
Placebo ‘Meds’
»Skat, har du glemt at tage din medicin?«. Placebo er tilbage med deres femte studiealbum, og der er så sandelig rock på recepten. For dem, der tvivler på Placebos evne til stadig at lave hurtige syng-med-hits med Brian Molkos drævende smertevokal, er der lige fra starten tre pletskud: ‘Meds’, ‘Infra-Red’ og ‘Drag’. Det ville være synd at kalde disse sange nyskabende, men de er effektive som bare pokker.
Efter denne energi-indsprøjtning bliver albummet også mørkere og langsommere. Selvom guitarerne er i høj kurs, er det ikke som annonceret et album, der er debutens rå guitarstorm om igen. Placebo er blevet for erfarne og kloge til at vinde på det oprørske kort, men deres unikke lyd og solide håndværk er derimod strålende. De lyder stadig ikke som nogen andre, men formår at genopfinde et højt niveau, lige fra de angstfulde guitar-eskapader til de hjerteskærende ballader.
‘Meds’ er et album, der er skåret ind til benet, et resultat af et modent band, der tør prioritere spilleglæde over image. Det har givet gruppen et kick, og især Molko’s lyrik er stærkere end længe set med linjer som »you’re always ahead of the pack / I drag behind / you posses every trait that I lack / by coincidence or by design«. ‘Meds’ trumfer ikke alle de tidligere udgivelser, men albummet har vokseværk og potentiale til at blive et af Placebos stærkeste.
Placebo. 'Meds'. Album. EMI.