The Flaming Lips

‘At War with the Mystics’ rummer ikke øjeblikkeligt knuselskelige sange som ‘Race for the Prize’ og ‘Do You Realize’, der var at finde på trioens to foregående albums. Men inden godtfolket febrilsk stryger det seneste Flaming Lips-udspil fra listen over ‘must haves’, skal det lige nævnes i forbifarten, at amerikanernes nye plade i sin helhed gør fraværet absolut tåleligt.

Selvom melodierne i denne ombæring ikke er så åbenlyst gennemsyrede af uimodståelig naivitet og blåøjet elegance, har albummet stor sammenhængskraft, og legesygen er stadig ikke sat i skammekrogen.

Det gennemgående tema er menneskehedens dårskab og fortræffeligheder. Forundringen over at være til og livets skrøbelighed får frit løb i sange som ‘It Overtakes Me…’ og den for The Flaming Lips konventionelt udførte, men smukke pop-melankoli, ‘Mr. Ambulance Driver’.

‘The W.A.N.D.’ derimod er en løftet fuckfinger til grå eminencer og fanatiske magtmænd, der for længst er dampet af i sorte limousiner, når lortet ramler sammen. Overfor sådanne modstandere er The Flaming Lips’ påmindelse til folket: »You’ve got the power!«. Tjo, hvis de siger det, er der måske noget om snakken.

Det tager lidt tid for denne plade at brænde igennem. Men som musikalsk ledestjerne er bandets kraft usvækket, og i sin ubændige optimisme og tro på det gode i mennesket, er ‘At War with the Mystics’ et flammende bål midt i mørket, som det er godt og varmt at samles om.