Filur

Lad de to første albums være overståede kapitler. Navnet Filur er eneste lighed med duoen Tomas Barfod og Kasper Bjørkes seneste udspil. På ‘Into The Wasteland’ har de taget et skridt videre fra flødehouse-genren – faktisk vendt ryggen til – og gået i krig med arven fra new wave-bands som Gang Of Four, frisket op med clublyd anno 2006.

Med andre ord er der sket en del siden sidst. Barfod har fået mere hår på brystet som trommeslager i det ihærdige succesorkester WhoMadeWho, mens Bjørke har dyrket dj-metieren. Og det klæder de to beatmagere nu at flå mere i ledningerne. I de mest vellykkede øjeblikke hentes inspiration fra italo-disko genren, der i øjeblikket lever et undereksponeret og ulmende liv. Dens dansable synth-tristesse får frit løb på ‘Avoid Disgrace’ med afstemte vokaler fra The Glass’ Dominique Keegan.

Man kan ikke anklage Filur for at have spist søm til morgenmad. Til trods for et væld af gæstevokalister, er deres indskud holdt i pænhedens rammer. Tendensen til det velfriserede er ikke sluppet helt, og det er langt fra nok til at prikke hul på energien. Sangtalent er sjældent nødvendigt at pakke ind, og således er den ellers interessante Stina Nordenstam desværre havnet hjælpeløst på pladens indledningsvise.

Nogle gange kan det være svært at afgøre om et band er blandt foregangsmænd eller medløbere. For Filurs udgave af den allestedsnærværende elektrodisko er svaret ikke entydigt, men alligevel formår de at placere sig som en hjemlig og mere rocket udgave af Röyksopp. Det er jo ret beset heller ikke et dårligt udgangspunkt.