Zero 7
Der er proppet rigeligt med rød sodavand og solskin i madkurven, når Zero 7 på deres tredje udspil inviterer til hyggelig havefest. Et fornøjeligt mix af poppede melodier, underfundige kor-arrangementer og muntre funk-horn svæver over chillout-duoens sædvanlige varme lydtæppe, og kommer kælent sommeren i møde. Tempoet er sat en anelse i vejret i forhold til ‘When It Falls’ fra 2004, og Zero 7 bevæger sig ligeledes væk fra den melankoli, der indkapslede forgængeren.
Kun to gæster får lov til at synge med i haven. Australske Sia Furler og den roste singer/songwriter José González, hvor især kombinationen af sidstnævntes karismatiske vokal tilsat polerede lydflader bringer magiske øjeblikke frem. Førstesinglen ‘Futures’ er sammen med den fængende ‘Today’ og genindspilningen af ‘Crosses’ fra González’ debutalbum, alle små funklende perler.
Den ene halvdel af duoen, Henry Binns, udfolder sig som sanger for første gang, og det viser sig at være en rigtig god idé. Hans fine og skrøbelige stemme gør det godt, både solo og i duetter med Sia Furler. Albummets livsglade bagtrop ‘Waiting to Die’, er et herligt eksempel herpå.
Flere af numrene udvikler sig smukt undervejs for at give plads til syrede blæser passager, temposkift og legesyge melodier. Det er med til at holde ‘The Garden’ levende og bevirker, at festen trods enkelte mindre stærke numre ikke taber pusten. Zero 7 kan godt finde de ekstra havestole frem, for der kommer mange gæster i haven.