Aberfeldy

Med Aberfeldy og deres andet album, ‘Do Whatever Turns You On’ får vi et skotsk bud på popmusik, der har blikket rettet mod midten af vejen. Sanger Riley Briggs er den musikalske bagmand og eksponent for klassisk sangskrivning, der veksler mellem laid back og tempofyldte – men altid lyse – pop/rocksange med medfølgende staveplade.

Når Aberfeldy er værst som i ‘1970’s’ og ‘Whatever Turns You On’, minder de lovlig meget om et højskoleband, der godt kan lide at feste på den alt for velopdragne måde. Indimellem bliver dette album enerverende, når naiviteten kammer over i banalitet og ensidighed. Og når melodierne i den grad bøjes i neon, kan impulsen være at kigge den anden vej, mens man i trods nynner lalala inde i hovedet. I visse stunder kan man ikke undsige sig en snigende fornemmelse af, at potentialet simpelthen ikke er stort nok, og at middelmådighed ikke kan skjules af nok så mange af de bababa-kor, der præger bandets vokalharmonier.

Indrømmet, der er en hårfin grænse mellem banalitet og elskelig, blåøjet pop-naivitet. Og andre gange må man ganske enkelt æde sine ord og bøje sig i støvet for sangskriver Briggs evne til lave sange, der, hvad enten man vil det eller ej, sætter sig fast. Jeg har prøvet at banke ‘Up Tight’ og ‘Never Give Up’ ud af hovedet, men de er umulige at ryste af sig, hvilket er mere end, hvad man kan sige om pladen som helhed.