Animal Alpha

Animal Alpha er efter sigende en af de helt store ting i Norge. Bandets ep, der udkom sidste år, solgte guld og bandet spiller for fulde huse. Hele 11 pladeselskaber kæmpede om bandets underskrift, da de skulle signes og den musikalske succes er kommet i hus med debutpladen. Denne anmelder har dog ærlig talt svært ved at følge hypen. Bandet spiller tight, energisk og med fuld power, men det hele lyder som noget Guano Apes spillede for 10 år siden.

Forsanger Agnete Kjølsrud er aggressiv og har en stærk vokal, men de daterede riffs, som bandet til tider disker op med, får vokalen til at drukne i den rene middelmådighed. Sjovere bliver det når Kjølsrud leger Mike Patton og bruger stemmen som et instrument, der kan udstøde alskens lyde, men dette redder absolut ikke helhedsindtrykket.

Det er som om denne genre, som også hedengangne Impotators fra Danmark lænede sig op af, er blevet tæsket for meget igennem, og distortede effekter på stemmen, så det lyder som om, der bliver sunget igennem en tunet megafon, er simpelthen hørt for mange gange. Desværre formår Animal Alpha ikke at byde ind med noget nyt, der ellers kunne have ført stilen lidt videre.