Joan As Police Woman

Så er der nyt fra New Yorks bohemeklan omkring Rufus Wainwright og Antony & The Johnsons. Joan Wasser har spillet i begge grupper og kan yderligere tilføje navne som Lou Reed, Elton John og Scissor Sisters på et imponerende cv. Hendes eget debutalbum byder da også på sange, der trækker i alternative retninger, men som alligevel samtidig er meget polerede og luftige i en jazzet poplyd.

Hvis du synes, at Norah Jones bliver en anelse for tandløs til tider, men på den anden side også synes, at Fiona Apple er lige lovlig teatralsk og hidsig, ja så er politikvinden Joan klar til at lægge dig i håndjern med sin kælne, men aldrig naive stemme. Selv kalder hun genren for punkrock r’n’b, og der er da også soul i musikken, hvor både klaver, strygere og blæsere blander sig med guitarer, vuggende bas og jazzede trommer.

Med dets til tider blå toner, er albummet ikke ligefrem et sommeralbum til de lyse dage, men indeholder snarere en atmosfære, der skal opleves i en hyggelig bar i de mørke stunder. Sangene kan trods det kompetente håndværk og den reelle intimitet godt momentvis blive lidt søvndyssende, som i singlen ‘The Ride’, men heldigvis er der mange stærke undtagelser. ‘Chistobel’ har noget på spil bag hver tone, ‘Save Me’ er aggressiv på en paradoksal sart facon og duetten med Antony ‘I Defy’ klæder begge musikere. Send dem straks en invitation til Copenhagen Jazz Festival.