Lady Sovereign er én af drengene. Den spinkle 19-årige rapper bærer sin overproportionerede cap med stolthed og spytter rim så skarpe, at lytterne misterne deres mødom. Jay-Z og The Streets har allerede lagt armen om hende, og nu venter bare resten af verden.
Hun måler beskedne 1 meter og 58 centimeter. Det er fandeme ikke meget i så stor og larmende en by som London. Men hun råber alligevel højere end de fleste. Det virker ikke som om, at 19-årige Lady Sovereign nogensinde har været hæmmet af hverken sin højde eller sit køn.
Man kunne ellers nok frygte, at det ville være svært at være en lille spinkel pige på den britiske hiphop-scene, hvor muskelkraft, maskulinitet og flammende libidoer ofte er brændstoffet. Men Lady Sov lader sig ikke bekymre af fysiske begrænsninger, for hun har det hele i munden. Og det er nok. Hun spytter rim som en fuldautomatisk maskinpistol, altid med humor som den dominerende ammunition.
»Biggest midget in the game, can’t get rid of me / My words hurt you just like losing your virginity«, rapper den unge mc ganske rammende. Nogle husker hende måske fra et svensk tv-indslag fra 2004, der omhandledte den britiske grime-scene, hun har været en del af, siden hun var 15. Iført fremtrædende fortænder og en enorm Adidas-cap, der konstant truede med at opsluge hendes lille hoved, førte hun sig frem foran kameraet, og udenforstående må have undret sig over, hvem der havde givet lillesøster taletid.
Cykeltyveri og donuts
På det tidspunkt var Louise Harman dog allerede et etableret navn i London-undergrunden under sit ubeskedne kunsternavn. Hun havde formået at styre sin rastløse energi mod noget positivt, og andre mc’er respekterede deres dværge-lignende kollegas potentiale. Men netop rastløsheden var tidligere tæt på at skubbe hende i helt forkerte retninger. Hendes opvækst i det rå og ghetto-lignende Chalkhill Estate-område lige uden for London endte med, at hun blev smidt ud af skolen.
»Jeg voksede op i et kvarter med endeløse rækker af boligblokke. Det var hårdt, men jeg nød faktisk at vokse op der. Problemet var bare, at jeg var utilpasset, da jeg var ung, og blev involveret i en masse ballade. Ikke noget alvorligt dog. Men jeg satte ild til mange ting, stjal cykler og den slags«, forklarer Lady Sov.
Da skilsmissen mellem den unge rod og hendes skoleuniform blev officiel, forsøgte hun forgæves at finde sig til rette i forskellige små-jobs, blandt andet som ekspedient i en donut-shop. Om aftenen sad hun på sit værelse og drømte om noget andet. Hun griflede rim på en blok og lyttede til piratradioens beats – UK Garage, hiphop og jungle. Når der engang imellem dukkede instrumental-tracks op, greb hun chancen, rejste sig foran spejlet og rappede sine rim indover. Snart mødte hun dj’en Frampster i et internet-forum, og sammen begyndte de at lave små korte tracks og lægge dem ud på nettet.
Det store break kom dog først, da Lady Sov fik en rolle i en mindre tv-produktion og skulle indspille en sang til soundtracket. Produceren Medasyn spottede hendes talent, og snart sværmede pladeselskaberne om den lille lykkelige pige.
I audiens hos Jay-Z
Lady Sovereign er nu lykkeligt signet til Universal, og har allerede en stribe singler bag sig, senest den urolige, baspumpede og fuldstændigt fantastiske ‘Random’ og den mere poppede ‘9 to 5’, der endda har opnået P3-rotation. Debutalbummet udkommer først til foråret, så man kan kun gisne om, hvordan hun helst præcist vil kombinere de elementer, hun allerede har berørt – som grime, jungle, ragga, hiphop, r’n’b, ska og punk.
Men singlerne har gjort indtryk alle vegne, ingen tvivl. USA er endelig begyndt at anerkende den britiske hiphop-scene, og den mægtige Jay-Z kunne sagtens se mulighederne i den lille blege Lady Sov. Så han fløj hende, på bedste label boss-manér, over til et møde på hans Def Jam-selskab.
»Det var skræmmende! Jeg var nervøs, for han er en legende, ik? Åh gud, Jay-Z har inviteret mig til sit kontor! Han har et enormt kontor og kører den dyre stil. Det var sindssygt, for Usher var der også. Han stod der bare hele tiden som en dukke. Det var faktisk lidt irriterende. Jeg tror, at han var inviteret for at lægge lidt pres på mig. Men jeg er altså ikke en af de der skrigende piger, der falder på knæ og rykker ham i buksebenet«, fortæller Lady Sov.
Hvad sker til sådan et møde?
»Det var surrealistisk, men jeg kæmpede mig bare igennem. Efter et kort stykke tid bad Jay-Z mig spytte et par rim, og det var der, at sveden begyndte at drive ned af mig. Men jeg gjorde det, freestylede lidt, og han havde et smil på læben bagefter. Det var et godt tegn. Jeg tror, at han kunne lide min personlighed, og hvad jeg laver«.
Der ligger endnu ingen skriftlig aftale med Lady Sovereign og Def Jam, men Jay-Z har stillet nogle af sine egne producere til rådighed for den britiske teenager, og de to har aftalt at lave et track til et kommende mixtape.
Live & Direct
I mellemtiden arbejder Lady Sov videre og høster stor anerkendelse fra scene-kanten. Hun har allerede varmet op for navne som Basement Jaxx, Dizzee Rascal, D12 og The Streets, og hun gør som regel et indtryk med sin personlige og energiske stil, der kan variere voldsomt afhængigt af hendes humør…
»Hvis jeg er sur, så viser jeg publikum, at jeg er sur. Jeg snakker altid med folk foran scenen og fyrer altid vittigheder af, og nogle gange udvikler det sig næsten til standup comedy. Det er sindssygt, alt kan ske. Mange starter med bare at oberservere mig, har jeg lagt mærke til. Det tager lige lidt tid, men efter to af mine sange så er de hooked. De vil have mere. Folk siger, at jeg er smitsom«, fortæller Lady Sov og afmonterer straks sin selvvigtige udtalelse med et klukkende grin.
Når man er signet så stort som Universal, så vokser budgettet. Derfor har den lille mc nu mulighed for at tage et live-band med på turné og udvikle sin lyd yderligere. Tidligere var hun dog dog mutters allene på de små scener, i øjenhøjde med det dømmende publikum, og Lady Sov husker tydeligt sin første offentlige optræden.
»Det var på en lille luset pub i Brixton, og jeg var ikke engang særlig nervøs. Der var næsten ingen tilskuere, kan jeg huske, og jeg var på mindre end ti minutter. Men selv om der sikkert ikke var mange, der lagde mærke til mig, så nød jeg det virkelig. Det var der, at det gik op for mig, at jeg ville være mc«.
Ingen kvindesags-forkæmper
Respekten har hun altså høstet, men hvor nemt er det egentlig at være kvinde i den britiske hiphop-verden, når man insisterer på at skjule sin røv i baggy bukser og dribler en fodbold bedre end de fleste? »I’m so cute and scrawny / Spit on a track and leave it so horny«, rapper Lady Sov, men rollen som fristende sexobjekt synes ikke rigtigt at passe ind i hendes skabelon. Hun indrømmer da også selv, at hun ikke kun hænger på kvindesiden af nettet.
»Jeg er hverken én af drengene eller én af pigerne. Jeg er vel bare mig selv, et individ«.
Altså et sted midt imellem?
»Jaaa… men ikke bogstaveligt talt«, siger hun og flækker i et pigefnis.
Hvorfor tror du, at der er så få kvindelige mc’er?
»Jeg ved det ikke. Det har nok noget at gøre med selvtillid og karisma.
Lady Sovereign er altså ikke just ude i et kvindesags-ærinde. Hun vil egentlig bare gerne have sin musik ud, for hendes debutalbum ligger allerede færdigt. Men de store pladeselskaber er tunge og arbejder med langsigtede strategier, der er svært forenelige med en teenagepiges utålmodighed og kampgejst.
»Det er pissefrustrerende!«, nærmest råber Lady Sov, og tonefaldet sænkes ikke, da hun prøver at beskrive albummets lyd. Ordene skyller ud af munden på hende med tsunami-ligenende kraft:
»Det er mig, der er ‘bitchy’, mig der er ‘confident’, mig der er ‘moany’. Det er bare mig! Det har lidt punk, lidt ska, grime, hiphop – det fusionerer og blander punkrock med drum’n’bass. Jeg kan ikke forklare det, det skal høres«.
Interviewet har tidligere været bragt i Soundvenue Magazine #04, december 2005.
Lady Sovereign spiller på Roskilde Festival på Roskilde Odeon fredag den 30. juni kl. 18:00.