Roskilde 06: Morrissey – Den nye, orange hjemmebane

Forventningen hang tungt over Orange scene forud for Morrisseys visit. Kunne han løfte den tunge byrde at overgå sin storslåede koncert fra 2004 på Arena? Den beskyttende teltdug skabte dengang de mere intime rammer, som man umiddelbart kunne forvente ville være hans foretrukne. Men med himlen som publikum modbeviste briten den teori.

Efter en galant entré, der bød på anstændigt udførte buk på række, blev de dybe panderynker og de melankolske øjenbryn kørt i stilling. Ledsaget af et smøret grin – ja, han var faktisk i godt humør – blev settet sparket i gang med den højtragende The Smiths-klassiker, ‘Panic’.

De krukkede signaturer var forventeligt til stede, heriblandt det høje, velfriserede hår og de obligatoriske skjorteskift. Og hvem andre end lige netop Morrissey kan i øvrigt slippe afsted med at binde knude på skjorten, således at det behårede maveskind bliver blottet? En lille hilsen på dansk blev det skam også til: »Velbekommen til Roskilde«. Tak for det.

Til trods for de forventede udslag på krukkethedsbarometeret leverede Morrissey og hans medsammensvorne en koncert, der vil blive husket for sit overraskende nærvær og sin dundrende intensitet. Numrende fra hans nyeste album, ‘Ringleader of the Tormentors’, dominerede størstedelen af hans Orange eskapader, og de fik tilpas luft under vingerne til at boltre sig på de fremmødtes dedikerede jubelråb. Særligt blev “I Will See You in Far Off Places” leveret med en svulstig grumhed, der efterlod de tilhørene med livløse trommehinder.

Efter en time var det forbi. Med en dundrende kompromisløs version af storhittet “Irish Blood, English Heart” var det hele slut lige så pludseligt, som det var startet. Status for den britiske gentleman blev ét lynhurtigt skjorteskift, veldoserede mængder af sørgmodige darioudtryk og, måske vigtigst af alt, en ny hjemmebane, hvorfra de næste sejrsgange kan tage udganspunkt.