Plaid & Bob Jaroc

Den franske kogekunst kan det der med at koge ned og skære fra. For Plaid og videokunstneren Bob Jaroc har det været en stor mundfuld – af den slags, det tager fire år at tygge færdig – at presse en storformat IMAX filmprojektion med tilhørende multikanals lyd ned på noget så ordinært som en cd og dvd.

Projektet er dokumenteret på ‘Greedy Baby’ og er en sjælden rejse i billede og lyd, ad en vej som psy-jazzerne Tangerine Dream før har betrådt. Jaroc har fået hjælp fra Plaid-duoen Andy Turner og Ed Handley til at lade os lytte med øjnene. De to har nu i et årti svømmet rundt som guldfisk i deres egen hi-fi elektroniske verden, fast fortøjret hos Warp-imperiet.

Jarocs stumfilm skriger jo også nærmest på at blive fulgt til dørs af abstrakt musik og teknologisk snilde. Enten som ledsager eller modspiller, og derfor er valget naturligt med Plaids klart klingende electronica, freejazz og post-techno. Deres beats lyder her mest som eksperimenter i tidskoden med de obligate elektroniske sorte huller og båndsløjfer, der orkestreres perfekt til billedfladen. Altså som et ægte soundtrack nu bør være. Det betyder desværre også, at cd-delen med det rene audiospor falder til jorden, idet den mister sin siamesiske sammenhængskraft uden Jarocs visualiseringer.

Husk derfor at sætte den rigtige skive i afspilleren, for at opleve alt fra politisk tegnefilm om en maskeret mexicansk wrestler, drømmescenarier og urbane ‘wastelands’. Det er nemlig her udgivelsens femstjernede eksistensberettigelse ligger skjult. Så ganske vist er ovenstående helhedskarakter misvisende, men hvis man lader sig henføre af ‘Greedy Baby’ som udvidede og velproducerede musikvideoer, får man det fulde udbytte.