Roskilde 06: Tool – til seance på Orange Scene

Få bands kan slippe afsted med at tilbringe langt det meste af en koncert med mørklagt scene og ryggen halvt til publikum og alligevel skabe en stemning, der får folk til at blive stående, stirrende, og ikke mindst lyttende med alle snørkler, fimrehår og minimale knogler, som deres ører indeholder. Men heldigvis for os og Roskilde festivallen, så kan Tool det, som de færreste andre kan.

Aftenens koncert bevægede sig ad mystiske veje i grænselandet mellem en rock-koncert, en art performance og en seance, og med Tool bag rattet var der aldrig skyggen af chance for, at vi farede vild. Med et lydbillede, der var lige så perfekt formet og detaljerigt som et snefnug, og en musikalsk virtuositet, der var næsten overmenneskelig, var det svært ikke at fortabe sig i Tools dystre art-rock.

Improvisationerne blev holdt på et minimum, men til gengæld blev de skarptskårne polyrytmiske odysseer, som Tool mestrer bedre end noget andet band, leveret, så det kun var varmen, der holdt kuldegysningerne væk. Og hvis man manglede noget at kigge på, så skulle man blot dreje hovedet cirka 20 grader for at blive mødt af videoprojektioner, der med en blanding af semi-abstrakte mønstre og udklip fra Tools videoer formåede at give musikken det modspil, som man ikke fik fra scenen.

Det var såmænd ikke fordi, der ikke foregik noget på scenen, faktisk virkede den ellers meget sky frontmand, Maynard James Keenan, til at være i godt humør. Når han ikke fyldte Roskilde-natten med sin sublimt kontrollerede og lyriske stemme, begav han sig fra sit lille podium bagerst på scenen ud i, hvad der mest af alt lignede stiliserede stammedanse, som for at forstærke hans bands shamanistiske tilstedeværelse.

Det var hypnotiserende, til tider magisk, og mon ikke der stadig svæver et par hvileløse ånder rundt omkring Orange Scene og søger efter den gådefulde, magiske lyd, der manede dem frem fra den anden side.

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af