My Midnight Creeps

En forrygende rock’n’roll-guitarist er godt. To er bedre. Og med hjernerne bag to af Norges fornemste eksportvarer samlet i ét og samme band, kan det ikke gå galt.

Sådan lyder den simple succesformular bag My Midnight Creeps, der er navnet på den vellykkede sammensmeltning af Madrugada’s Robert Burås i klinch med Ricochets’ Alex Kloster-Jensen. Begge benhårde ambassadører udi hårdtslående, norsk rock n’ roll, og nu altså under fælles fane i My Midnight Creeps.

Ikke overraskende damper debuten da også af rå garagerock, der er til at føle på. En retro-bastard, der på dansk ville svare til afkommet fra en sommerlummer petting mellem Baby Woodrose og The Untamed. Det betyder flænsende guitarer, spyttende saxofoner, rullende tangenter og en spilleglæde mistænkelig tæt på et svampetrip i numre som ‘Die For A Ride’, ‘A Long Trip’ og ‘You Got Love’.

My Midnight Creeps kører ti stilsikre æresrunder hjem indenfor klassisk garagerock i et tykt hjulspor fra fortiden, hvor navne som Stooges, Sonics og Cramps sidder solidt plantet i bagsædet. Det spor er der mange, der har kørt tyndt gennem tiderne, men nordmændene forstår at sparke fornyet vitalitet ind genren på en ganske lovende debut.