Bert Jansch

Den tidligere Pentangle-forsanger Bert Jansch har været igennem en rehabiliteringsprocess de senere par år. Den 62-årige skotte har altid været britisk folk-revivals egen guitarekvilibristiske Obi Wan Kenobi, men for at ramme et publikum, der ikke kun indebærer sure gamle mænd, der lige kan nå ned i pladeforretningen og købe folk-revival plader før Silvan lukker, har gamle Bert flere gange allieret sig med forskellige, mere ungdommelige kunstnere.

Denne gang tæller gæsterne Beth Orton, Otto Hauser (Espers/Vetiver), Devendra Banhart og dennes producer Noah Georgeson. Selv om Beth Orton er omtrent så ulidelig at høre på som altid, og Devendra Banhart kun medvirker på et enkelt, i øvrigt fremragende nummer, er det alligevel deres medvirken, der redder ‘The Black Swan’ fra den rene kedsommelighed.

Nu skal man jo tale pænt om manden, når nu Neil Young har udråbt ham som den akustiske guitars svar på Jimi Hendrix, og det er stadig tydeligt, at Bert har haft en indiskutabel betydning for rockmusikken. Men det samme kan siges om Kafka og litteraturen, og det gør sgu ikke ‘Processen’ mere sprudlende af den grund. Heldigvis får Bert af og til lidt modspil fra sine gæster, og selv om fans af den nært beslægtede amerikanske folk-revival nok vil finde ‘The Black Swan’ for stiv og kedsommelig, er det et album, der viser, at der trods alt stadig er en smule bid i det grå segment.