Entakt

Veloplagtheden på ordfronten og den udtryksmæssige spidsfindighed står ikke til at underkende på Entakts dybt imponerende, dansksprogede albumdebut. Med en dejlig krukket selvsikkerhed, sprænger Entakt sig vej ud af anonymitetens klæbrige fangarme og leverer musikalske vrik med rumpen af en overvældende kompleksitet og yndefuldhed.

Det er svært ikke at tabe pusten, når sanger og sangskriver Jonas Villumsen giver sig selv frit løb og lader København udgøre det stemningsmættede bagtæppe for de flertydige, lyriske krumspring, der med sin insisterende legesyge griber lytterens opmærksomhed i et fløjlsblødt, men fast, kvælertag: »I Det Gamle Lyseslukkeri, for enden af Godthåbsvej, dér hang jeg i tagrenden, og da indså jeg, at kunsten er at slippe taget«. Sådan kan det jo osse siges.

Entakt har ladet kompositionerne rumme ekkoer af den progressive rocks intrikate strukturer og produktionen er skåret stramt, elegant og køligt ind til benet på en måde ikke langt fra eksempelvis Mew. Det er med andre ord en debut, som afspejler et svimlende højt ambitionsniveau og en knivskarp, raffineret præcision, der mere end til fulde indfrier alle de forventninger, der blev skabt på basis af deres tidligere demomateriale. Dette band vil der blive talt meget om i tiden som kommer. Byd dem hermed velkommen blandt dine dansksprogede favoritter.