Forest and Crispian

De jävla svenskere kan et eller andet, når det drejer sig om pop-musik. Tag nu bare Forest and Crispian. Tre splejsede fyre fra Malmø, som fletter fingre med et genreunivers, de selv kalder ‘new-wave barbershop rock’, og den har de sgu ramt lige øjet – altså genrebetegnelsen, men så sandelig også musikken.

Debuten skorter således ikke på kitschede pudseløjerligheder, fra den britpop-groovende ‘Aria M’ over 70’er-frækkerten ‘Linda’, der emmer af lidt samme los-i-kuglerne galskab, som normalt sidder i kæften på Jon Spencer og hans Blues Explosion, til den porøse og Rufus Wainwright-fornemmende ‘A Champion Walker-on’.

Det fine ved de hittepåsomme svenskere er imidlertid, at de uhøjtidelige toner aldrig rigtig kammer over i fjollede sløserier – selv om sange som ‘Panelhöns’ (navnet siger vel det meste) og beatbox-sagen ‘Are You Running?’ bevæger sig lige på grænsen. Det tager de veltilrettelagte og dekorative vokalharmonier, som d’herrer Adam og Karl-Johan Hjertström og Tomas Borgström gavmildt har drysset ud over albummets tolv sange, sin del af æren for.

Men egentlig falder hovedparten af fortjenesten tilbage på det sjaskcharmerende katalog af melodier, Forest and Crispian har tegnet deres mildt barokke univers op omkring. For uha de både svinger og fænger! Så kan man også bedre tillade sig at dyrke en live-opstilling, der blandt andet tæller et hjemmelavet trommesæt, man står op og spiller på, en bas-synthesizer og flere obskure stueorgler. De kan bære det, de jävla svenskere.