Robert Gomez

Der findes snart så mange singer/songwritere, at det næsten kan gøre en dårlig bare at tænke på det. Robert Gomez synger som så mange andre af dem om den svære kærlighed, og lad os bare skynde os at sige, at der ikke tilføres nyt til genren her. Heldigvis spiller lyrikken en ret lille rolle hos Gomez. Hans varme, empatiske stemme ligger først og fremmest som omdrejningspunkt for de smagfuldt arrangerede klokkespil, harmonikaer, akustiske guitarer og strygere, der skaber et optimalt miljø for den unge sangskrivers ofte meget stærke melodier at trives i.

Pladens højdepunkt er den nostalgiske ‘The Same Sad Song’, der sikkert får George Harrison og Elliot Smith til at smile fra deres personlige lyserøde sky et eller andet sted i det hinsides. Hvis Robert Gomez har flere af denne her slags numre i honningkrukken, kan han blive en af fremtidens helt klare profiler indenfor den overbetrådte singer/songwriter-genre.

Et nummer som dette ville enhver – selv førnævnte afdøde – have svært ved at følge op på, og det lykkes da heller ikke helt for Gomez. Men han kommer faktisk tæt på et par gange, blandt andet på åbningsnummeret ‘Closer Still’ og ‘Perfect’.