Kristin Hersh

Siden solodebuten, ‘Hips And Makers’, fra ’94 markerede Kristin Hersh sig som en slags Tracy Chapman for folk i slidte Nirvana-t-shirts, har den amerikanske Throwing Muses-sangerinde udgivet en række mere eller mindre hæderlige soloalbums, som alle har taget udgangspunkt i det ulmende raseri, der altid har ligget lige under overfladen i den lille, temperamentsfulde amerikaner.

På ‘Learn to Sing Like a Star’ er Kristin Hersh stadig fanget på Planet Midthalvfemserne, hvor hun efter alt at dømme befinder sig fint i selskab med sine hæse vokal, tiltagende moderlige vanvid og stryger-baserede grunge fraseringer. Denne slags PJ Harvey-inspirerede støj-AOR er faktisk efterhånden så håbløst umoderne, at den i sidste ende nok egentlig er meget hip, selv om albummet sandsynligvis vil få svært ved at fange den del af publikum, som ikke stadig lytter til ‘Doolitle’ og ‘The Last Splash’ mindst én gang om ugen.

I det hele taget er det nu engang befriende, at der stadig er godt med bid i Kristin Hersh, på trods af, at hun er over 40 og mor til en fire-fem børn. Men måske er der i virkeligheden lidt for meget bid i hende her, for det er en krævende affære at kæmpe sig igennem albummets aggressive og fragmentariske tone, som ikke altid får Hersh til at virke lige gæstfri. Men igen – hvad gør man ikke for at bevare gamle venskaber?