Money Mark

Money Mark med det borgerlige navn Mark Ramos-Nishita siger dig måske ikke det helt store, men han er en eftertragtet herre i musikkredse. Udover at have udgivet tre solo-albums er han kendt som det fjerde Beastie Boys-medlem, hvor han i starten af 90’erne var det organiske ingrediens bag deres genfødsel med albummet ‘Check Your Head’. Derudover har han kollaboreret med blandt andre Beck og Jack Johnson, hvor sidstnævnte både ligger pladeselskab og ekspertise til dette, Money Marks fjerde solo-album.

Det er et album, der har meget lidt at gøre med Beastie Boys, og for den sags skyld hans tidligere album. Der er ikke meget hop-op-og-ned sjov over det denne gang, derimod er det en sentimental omgang pop, som handler om livets nedture, og hvordan noget smukt kan vokse ud af sjælesorg. I dette tilfælde er det albummet i dets endelig form, der er kommet ud af hans sorger, men desværre udebliver det smukke.

Lydsiden, flowet og hans sang er meget monotomt, og det udføres i samme niveau albummet igennem. Uden de store overraskelser eller sindsoprivende oplevelser. Sammen får det en væsentlig indflydelse på hans tekstunivers, der kommer til at fremstå, som om de indeholder lidt for mange klichéer om knuste hjerter. Albummet mangler simpelthen nerve og personlighed. I stedet for at fange lytterens følsomme side, så sidder man tilbage med en lidt tom og kedelig fornemmelse. Det er faktisk kun ‘Pick Up the Pieces’ og ‘Summer Blue’, der fortjener en ekstra gennemlytning, og man må håbe, at han har fået selvterapi nok for de næste mange år.