Nicolai Dunger

I Danmarks Radios nye forsøg på familiær fredagsunderholdning opfordrer Master Fatman nationen til at hive stikket ud og glemme alt om mobiltelefoner, mail og myldretid. Men flå bare tv-stikket ud og tænd for stereoanlægget i stedet. Nicolai Dunger er manden, der får dig til at stresse af – om ikke på nul komma fem, så i hvert fald på 44 minutter og 25 sekunder.

Som hans landsmand Håkan Hellström tidligere har gjort det, tager Nicolai Dunger på ‘Rösten och Herren’ sin svingom med den stolte svenske visetradition, der med klaverklang og afdæmpet akustik er lidt af en tidslomme i år 2007. Der er skruet ned for de store armbevægelser og de store arrangementer, og væk er den engelsksprogede poprock fra tidligere i karrieren.

Med sin sarte, svenske stemme pakker han lytteren godt og grundigt ind i en blød bomuldslyd, der på intet tidspunkt kradser, men snarere krymper lidt undervejs. For selvom albummets bedste nummer hedder ‘Sången över Bron’ kan det her på den anden side af Øresund være svært at leve sig helt ind i den gode gammeldags sangskrivningsstil, der er en særlig svensk specialitet på linje med snus og surströmning.

Albummet er en perfekt stemningssætter, hvis man skal snitte træfigurer i Lønneberg eller nyde de svenske skoves dybe stille ro. Men ellers er det så som så med brugbarheden nu om dage. Nicolai Dunger træder effektivt på bremsen, og det er personligt og prisværdigt – men så vil man også gerne hurtigt videre.