Dragontears

Dragontears inviterer med deres udspacede syrerock lytteren med på en bevidsthedsudvidende rejse. Destinationen ligger en smule til venstre for Mælkevejen og langt inde i det psykedeliske medicinskab. Her er første etape, og ruten er lagt af blandt andet den navnkundige forsanger Guf fra Baby Woodrose, samt folk fra On Trial.

De seks numre er rullet ind i et mangefarvet ryatæppe af dronende guitarer, wah-pedaler, mystiske båndsløjfer og alskens andet godt fra Black Tornado-studiernes maskin-sump. Denne langhårede blanding fungerer helt igennem fantastisk på de smukke, blåtonede ‘Hobbittens Drøm’ og ‘Microdot’, hvor det kan give et lille stik helt ind hjertekulen, når dragerne græder.

Det er dog ikke alt, som er et lige godt trip. Monotonien er faretruende tæt på at indhente og overhale de gode sange på rejsen, på grund af det faktum at alle numrene grangiveligt lyder, som om de er indspillet i samme toneart. Halvdelen af pladen består af den 18 minutter lange ‘The Doors of Prescription’, hvor gruppen lige så stille tumler af sted ud i galaksen – ridende på et gennemstenet, nærmest ‘Madchester-i-halvt-tempo’-agtigt beat, alt imens en båndoptagelse af svampe-guruen Terence McKenna kører i baggrunden.

Når det så er sagt, formår Dragontears dog at være en interessant og ikke mindst virkelig lovende rejseguide på en fremmed planet, hvor drager er noget, der flyver lavt og lyder sært og smukt. Jeg lader mig i al fald gerne invitere med igen.