El-P

De er efterhånden en sjældenhed. De der virkeligt gode plader, hvor musikken lusker ud af højtalerne, overtager rummet og går direkte i lytterens nervebaner. Musik, der vil pille ved ens eksistentielle grundlag, og som kræver ens opmærksomhed – og kræver at man tager stilling til tingenes tilstand uanset køn, hudfarve, klasseskel og religion.

El-P laver den slags musik, og med ‘I’ll Sleep When You’re Dead’ nu også en af den slags plader. Rapperen og produceren fra Brooklyn har om nogen været manden, der har givet begrebet ‘indie’ mening i hiphopkredse. Først som frontfigur i gruppen Company Flow. Siden som stifter af selskabet Def Jux, hvor hans visionære, og ikke mindst ideologiske tankegang, står bag flere af det nye årtusindes mest progressive udgivelser, og nu når et foreløbigt højdepunkt med hans eget, og andet, soloudspil.

For lige så svært som det kan være at forstå, lige så svært er det, at ryste El-P’s støjende og futuristiske fiktionsunivers af sig. Både fordi det drager uhyggeligt tidssvarende paralleller til virkeligheden, og fordi de bastante beats buldrer derudaf med et nærmest demonstrativt destruktivt udtryk og en sær autoritær bestemthed.

Rustikke trommespor, metallisk klingende keyboardflader og skramlende samples rusker godt op i ens bevidsthed, som for alvor lammes af de skæve, samfundsvredne, og lettere skizofrene tekster. Det her er lyden af en støjende virkelighed og en fremtid, der måske nok tegner mørke humane udsigter, men til gengæld tegner lyst for musik med mandsmod og meninger.