Mando Diao – Nordens nye førerhund

Mando Diao er formentlig Nordens bedste svar på et rockband i den absolutte top af den internationale superliga lige nu. De fire unge svenskere fra Borlänge er langt mere end ‘good looks’ og tre akkorder, der udnyttes på bedste vis. De skriver først og fremmest fremragende popsange, der leveres med en ukuelig entusiasme og smittende udadvendthed, der gør det praktisk taget umuligt ikke at svinge benene i takt og lade den sidste vinterdepression fordufte i et langt bredt smil. Hell, det er 1. marts, og så er det jo faktisk forår.

Koncerten på Rust blev som en lang hitparade fra gruppens ind til dato tre plader, der bare er blevet bedre og bedre kulminerende med sidste års ‘Ode to Ochrasy’. Herfra var de fleste sange i den lidt over en times koncert foran et gyngende og feststemt gulv da også hentet. I den altid velklædte og ‘snygga’ Gustaf Norén og ikke mindst i Björn Dixgård har Mando Diao to fremragende sangere og habile guitarister, der i bedste Lennon & McCartney-stil nærmest konkurrerer om teten, uden at det dog fra tid til anden går ud over fællessang i samme mikrofon.

Det er ikke mindst gennem disse to herrer, at Mando Diao nu synes at give beslægtede bands som The Hives og selv The Strokes baghjul og agerer Nordens nye førerhund. Sublime popsange som ‘Long Before Rock n’ Roll’, ‘Amsterdam’, ‘Tv & Me’ og ‘God Knows’ blev pumpet fuld af vitalitet og fyret af med drenget charme, mens ‘Good Morning, Herr Horst’ blev spillet til ære for de unge mennesker, der kæmpede deres sag i de brændende gader lige uden for indgangsdøren. Stadig var der også plads til en storartet levering af ballader som ‘Ochrasy’, der viser at bandet formår at udfylde hele paletten. Det er ikke svært at forstå, hvorfor Mando Diao just har ryttet bordet for svenske musikstatuetter og priser med sådan en engageret indsats for et alt for lille men heldigt dansk publikum.