Mikkel Metal

Det danske label Echocord rører igen på sig, og der er for anden gang godt nyt til folket. Mikkel Metal, hvis navn er synonymt med dansk minimal dub-techno, er tilbage.

Debutalbummet ‘Close Selctions’ var bundsolidt og spækket med lyksaligheder, og her beviste Mikkel Metal sit store værd på albumfronten, hvilket han cementerede med opfølgeren ‘Victimizer’ på det tyske superlabel Kompakt.

Men det nye album er mere konsistent og fokuserer mere intenst på de dubbede elementer og udelader de lidt blødere flader og kompositioner, som særligt er kendetegnende for electronicaen. Enkelte steder bevæger vi os tæt på en art dubbet electronica og andre steder tættere på ‘Victimizer’s føling for det mere melodiøse og minimal techno-inspirerede. Vi er i halvmørket mellem de to forgængere, hvor dyster, men varm dub møder lyse og fængende melodier.

Det er dog ikke en fusion af de to, men Mikkel Metal har klart udviklet sig og al den gode erfaring omsættes her i nærværende melodier, varierede baggrunde med evige humør- og temposkift. Indledningsvist er det som at møde en kær gammel ven igen, for åbningsnummeret skriger Mikkel Metal. Med opmærksomheden fanget ledes man videre med mere af samme dubbede skuffe, for så at komme helt ned i gear. Dyb, sløv bas der igen får et nyk op af, for på ‘Roddan’ at ende i albummets første og eneste alvorligt, repetitive basgang med en opklippet baggrund. Så ned igen med lige så meget flair for variationen og dubbens muligheder. Mikkel Metal har gjort det igen.