Akron/Family – kosmisk kærlighed og legestue på Vega

Uanset hvad de uskrevne regler siger om at anmelde koncerter, man selv er en del af, bliver vi nødt til at se bort fra det i Akron/Familys tilfælde. Ellers bliver det nemlig vanskeligt, at give de fire amerikaneres medrivende free folk-legestue, hvori publikum spiller en vigtig rolle, den ros den fortjener. Koncerten på Vega kulminerede således i en lang rørende “circle, triangle, square”-fællessang, med alle de dertilhørende fagter, ikke bare fra bandet og publikum på gulvet, men også fra den store del af publikum, der et par numre tidligere havde fået rasler og tamburiner og med dem gjort Akron/Family selskab på scenen – eller mere præcist gjort den del af Akron/Family, der ikke var hoppet ned, for at finde og spille på publikums tomme ølflasker selskab på scenen.

Inden da havde vi imidlertid været meget andet igennem. Vi havde oplevet bandet gør sig klar dansende til en Michael Jackson-plade, indlede koncerten med en meget smuk, dybfølt hyldest til den desværre just afdøde forfatter Kurt Vonnegut for derefter at sende os videre ind i et regulært støjhelvede og senere, med en lang, syret instrumentalimprovisation fortælle os historier om “dolphins in out of space”. Mod slutningen fik vi endda også et et enkelt hiphopnummer, og med det kunne man konstatere, at det vel nok mest imponerende var, hvor naturligt det hele virkede. De fire chamerende originaler elsker ganske enkelte bare at spille musik, og om de spillede udsyrede improvisationer eller mere regelrette sange, gjorde de det med kærlighed.

Det var bestemt ikke altid let tilgængeligt, det Akron/Family bød os, men det var befriende at opleve et band, hvori alle medlemmer sang med glæde, og ingen var bange for at smide deres hovedinstrument og spille videre på det der nu lige lå nærmest.