The Spy In The Mes

Odense er i øjeblikket rugekasse for en lang række indiebands, der alle har det til fælles, at de vil én vej her i livet, nemlig fremad. Debutanterne The Spy In The Mes er ingen undtagelse. Albummet med den kryptiske titel er en tour de force i kraftudladninger, sporadiske udbrud og ikke mindst fri leg. Der er dømt gang i rodebutikken og et hurtigt og effektivt skud energi. Men ind i mellem al balladen er der passager af skønsang med blues- og country-input, der viser, at drengene også har en mere seriøs side, de gerne vil vise os.

Helheden emmer af anarki og frisind og kunne i princippet være en anstrengende omgang at være vidende til som lytter, men det er under ingen omstændigheder tilfældet, for det hele er så satans medrivende og charmerende udført, at man kun kan elske hele herligheden. Disse drenge mener det, de gør, og det er afsindig gode til at vise os det.

Her er et album, der råber op, muligvis ikke med imponerende lixtal og musikalsk ekvilibrisme, men i modsætning til mange af de unge, lalleglade debutanter med krudt i røven, dette land har kunne bryste sig af at avle i den senere tid, er The Spy ikke redet med på en bølge af poppet ligegyldighed, men viser på smukkeste vis, at feststemt, spark-i-røv musik sagtens kan udføres med hjernen koblet til.