The Detroit Cobras

Pak Peter og resten af kopierne væk! The Detroit Cobras er på banen med deres fjerde udspil, og med dem som fanebærere inden for en svært beskæmmet genre, formår de for en stund at få én til at glemme sin normale lede ved covermusik. Som vanligt serverer de en række uretfærdigt henglemte r’n’b og soulede 60’er-numre, men formår at bringe nyt liv i originalerne ved at sværte sangene til med hjembyen Detroits nutidige og mere beskidte garagerockede lyd. I forhold til de tidligere udgivelser er sværten dog falmet og en mere renskuret lyd står tilbage. Det fjerner lidt af brodden, og efterlader Cobras uden helt så meget bid som før, hvilket er en skam! Men det ændrer ikke ved at albummet i sin helhed og i sit nye roligere udtryk stadig er et fint et af slagsen.

Allerede fra første skæring, ‘You’ll Never Change’, suges man ind i The Detroit Cobras’ univers af mestendels forladte og resignerende kvinder. Forsanger Rachel Nagy har en rå og sjælfuld vokal, der giver kant og nerve til sangenes ellers oprindeligt velpolerede lyd, altimens Mary Ramirez syder på guitaren og yder Nagys vokal et stærkt instrumentalt modspil. Musikken er måske nok ikke original i ordets forstand, men ikke desto mindre er det et vældig veldrejet album. Er det første besøg hos Detroit Cobras kan det dog anbefales at starte ud med gruppens bagkatalog, der sætter endnu mere strøm til originalerne.