Chemical Brothers

De kemiske big beat-brødre er tilbage. Og formlen er den samme som altid. Det vil sige taktfast techno-rock med bjerge af beats, samt gæstevisit fra nær og fjern. Denne gang kigger rave-rockerne Klaxons, soulsangeren Ali Love, rapperen Fatlip, singer/songwriteren Willy Mason og sidst men ikke mindst 70’er-nostalgikerne Midlake forbi.

Natteravnene starter sikkert med titelnummeret, hvor psykedeliske sirener bryder i brand ovenpå et groove, der galoperer derudaf i bedste ‘Hey Boy, Hey Girl’-stil. Ligeså svedig er singlen ‘Do It Again’, hvor Tom Rowlands og Ed Simons – undskyld udtrykket – gør det igen.

Mest vellykkede gæsteoptræden er ‘All Rights Reversed’, der er karakteristisk Klaxons med catchy korsang som gennemgående melodilinje. Men det er tilsat spidsfindige samplinger og den 26 år gamle Kraftwerk-klassiker ‘Nummern’ som beatmæssig blueprint. Og som så ofte før fungerer fusionen af de forskellige stilarter i laboratoriet. Til gengæld mislykkes forsøget på ‘The Salmon Dance’, hvor rapperen Fatlip forklarer intet ringere end laksens livscyklus. Sikkert en sjov stund i studiet, der dog egner sig bedre til børneværelset end til dansegulvet – og i øvrigt er mere kikset end en købt konfirmationssang.

Willy Mason og Midlake trækker tempoet ned og gør det godt, men uden at gøre voldsomt væsen af sig. Der er ganske god kemi mellem parterne, men med de mange gæster kommer duoens egenproduktioner uundgåeligt til at fremstå som fyld indimellem.

‘We Are the Night’ er ikke dybt godnat – slet ikke. Men der er ikke meget nyt at komme efter, når Chemical Brothers endnu engang fyrer op under festen. Og på sjette album er det altså blevet mere forudsigeligt end farverigt.