Slaraffenland – løssluppent lydlegeland

De kunne ikke have valgt et mere sigende bandnavn end Slaraffenland. Kvintettens musik er en besynderlig bastard af støjrock, avantgardistisk jazz og elektroniske lydlandskaber, der skabes i grænselandet mellem komposition og improvisation.

Roskilde-koncerten var særligt interessant set i lyset af, at bandet for nyligt har fået amerikansk pladekontrakt og har turneret flittigt i USA med fine anmeldelser til følge. Det kunne lørdagens løsslupne og lettere gøglede optræden dog ikke leve op til. Det energiske og eksperimenterende sæt virkede som oftest mere proces- end resultatorienteret og som lytter bliver man alt for sjældent belønnet med rigtigt gode melodier a la den drømmende ‘Polaroids’.

Slaraffenland kunne med fordel have dyrket de tyste passager i deres komplekse kompositioner noget mere. Det gjorde de afslutningsvis, hvor den stille pulserende ‘Grøn’ og den poppede ‘Watch Out’ viste, at bandet med en anelse mere fokus på facitlinjen godt kan nå langt.