The Rolling Stones – stadig med tungen lige i munden

Med en samlet alder på 254 år er det nok mere eller mindre tvivlsomt om de fire aldrende medlemmer i The Rolling Stones kan blive ved med at turnere med samme hyppighed og ihærdighed som nu. Men selvom de allerede optræder her i landet for anden gang på mindre end et år – sidst var som bekendt gigantkoncerten på Frank Panduros pløjemark i Horsens i september – hviskes der også så småt i krogene om, at det nok gælder om at få hægtet sig på dette famøse rullende rockcirkus, mens tiden, og ikke mindst guitarist Keith Richards hårdt prøvede helbred, tillader det.

Det viste sig imidlertid også, allerede inden bandet overhovedet var landet, at Keith Richards skulle kaste lidt grus i maskineriet. Ved fredagens koncert i Gøteborg havde den 63-årige guitarist eftersigende været så plørefuld, at selv ikke hans hærdede læderfjæs kunne skjule branderten over for det forundrede svenske publikum, der så måbende til, mens den ellers legendariske drukkenbolt ufortrødent jokkede i den musikalske spinat. Dertil kommer den tragiske nyhed om, at to scenearbejdere dagen før var blevet dræbt ved en ulykke efter koncerten i Madrid, men det er åbenbart ikke meningen, at ‘A Bigger Bang’-turnéen skal forløbe uden problemer.

Intet tydede dog på, at Keith havde lænset Parkens backstagerum for de våde varer. Godt nok kan det af og til være svært at skelne skidt fra kanel, når hele herligheden runger frem og tilbage mellem betonmure og tribuner, men selv efter 45 år leverer The Rolling Stones stadig bagkataloget med så meget vitalitet, at omgivelserne synes komplet ligegyldige. Det suser immervæk noget i mellemgulvet, når The Rolling Stones spiller på hvert eneste af rockmusikkens tangenter, og tilmed uden at vise et eneste tegn på træthed.

Især den evigt unge Mick Jagger tog sin del af tørnen og fik efter en lidt halvkedelig periode sendt sange som ‘Miss You’, ‘Honky Tonk Women’ og ‘(I Can’t Get No) Satisfaction’ ud i enhver krog af Parken – for de to sidstnævnte sanges vedkommende, fra en udskudt del af scenen, så selv folk på de mere afsides liggende sæder fik trykket trommehinderne ind af forsangeren. Her kunne ingen sige sig fri fra den fest, der kun yderligere blev forstærket af sange som ‘Sympathy for the Devil’, ‘Paint It Black’ og ‘Jumpin’ Jack Flash’, Jagger & Co.’s absolut ypperste bidrag til rockhistorien. Så der er med andre ord god grund til at ignorere diverse dommedagsprofetier – The Rolling Stones holder stadig tungen nøjagtigt så lige i munden som altid. Berusede eller ej.