Georgie James

Amerikanske Georgie James sætter powerpoppen i højsædet, eksperimenterne på bagsædet og tempoet i vejret. Og mens de ruller afsted, smeder de sange, der måske ikke stikker dybt, men stadig får én til at vrikke med tæerne, boppe med hovedet og rokke med resten af kroppen. I hvert fald på albummets første halvdel.

GJ består af John Davis og Laura Burhenn, og sammen har de fundet fælles fodslag, der ekkoer af 60’er-pop. Inspirationskilder som The Kinks, The Zombies og Simon & Garfunkel træder tydeligt igennem, men Georgies lyse melodier og stærke harmonier strækker 60’erne frem til nutiden og minder om navne som The New Pornographers og Stars.

Albummet igennem deles Davis og Burhenn om vokalarbejdet, og de supplerer hinanden fint. Første nummer, den uptempo ‘Look Me Up’, indledes med Davis vokal boblende henover et smittende guitarriff, mens Burhenn falder ind i omkvædet og bedårer sammen med resten af sangen. De følgende fire-fem numre følger trop og byder på hoppende keyboardlinjer, svirpende guitarer, iørefaldende omkvæd og masser af håndklap. Sangenes struktur er konventionel, men forløses fornemt med imponerende korarrangementer, der flyder over med fine hooks og indtagende vokal.

Desværre daler tempoet sammen med kvaliteten efter første halvdel og tæerne vrikker ikke lige lystigt, ligesom også de fængende hooks svinder ind. Overordnet set er ‘Places’ dog en solid debut, men hvis blot Georgie kunne fylde hele albummet med første halvdels standard, ville det dog være meget mere end det.