Kate Nash

Den 20-årige engelske sangerinde har umiddelbart den rigtige støtte i ryggen, nemlig sidste års succeskomet Lily Allen, der har været med til at føre Kate Nash frem i spotlyset. At debutalbummet er produceret af Paul Epworth (Bloc Party, Babyshambles, m.fl.) skader heller ikke. Singlen ‘Foundations’ beviser dog, at Nash ikke bare er et produkt af de rette menneskers rygklap. Nummeret er en ren ørehænger drevet frem af et simpelt trommebeat, håndklap, tunge pianotoner, og så selvfølgelig Nashs markante engelske vokal, der i stil med Allen leverer historien om det besværlige forhold til kæresten.

Musikalsk set fungerer det, ligesom det meste af debuten, men forsøget på at være en pige med en beskidt mund, der fortæller om sit syn på hverdagen slipper Nash ikke lige så godt fra. For hvor Allen havde noget på hjerte, så bliver Nashs lyrik tit lidt for letkøbt og påtaget, og så er det jo ikke længere ligefrem revolutionerende eller chokerende at høre en 20-årig pige sige »dickhead« eller »shit«.

Nash holder dog albummet oven vande takket være sit nuancerede lydbillede, der legende let hopper rundt mellem hiphoppede beats på introen ‘Play’ over det minimale ‘Dickhead’, der groover med simpel bas og knips, til up-tempo numre, som ‘Shit Song’ og ‘Skeleton Song’, hvor piano og trommer fiser af sted.

Så et par år på bagen og et mere originalt lyrisk univers, og så kan Nash for alvor blive et spændende bekendtskab.