Last Days of April

Sverige har efterhånden manifesteret sig som stormagt i kampen om indierock-herredømmet, og et ganske velafprøvet våben er stockholmske Last Days of April. De har gennem et årti og i adskillige konstellationer været centrum for forsanger og guitarist Karl Larssons sangskrivning.

Trods bandnavnet er der ikke meget forårskådhed over stemningen på dette nye udspil, hvis lydbillede snarere er malet i efterårets farver. Karlsson har nemlig flair for småmelankolske melodier, der på ‘Might as Well Live’ er iklædt en homogen produktion, der levner plads til energisk samspil mellem de tre bandmedlemmer.

Albummet åbner fint med den mellotron-bårne ‘Lost and Found’ og holder niveauet til den fjerde skæring ‘Hanging High’, et fremragende popnummer, der leder tankerne hen på de amerikanske kollegaer i Death Cab For Cutie. På de efterfølgende numre udebliver de gode melodier dog i højere grad, og man irriteres over et par statiske og vrængende guitarsoloer, inden afslutningsballaden ‘You Don’t Believe Me’ redder det hele på målstregen.

Det er bestemt ikke originaliteten, der er i højsædet hos bandet, og man kommer derfor til at savne nogle overraskelser undervejs. På den anden side er albummets bedste numre pokkers fængende og klart et lyt værd, når dagene bliver kortere og efterårsstormene begynder deres hærgen.